Magien i et oplyst værk

En ny tid, et nyt niveau, et fantastisk univers. Jeg elsker nu, fordi jeg er vågen og indånder magien i det. Det føles rigtigt, æstetisk, uden tvivl eller angst. Fremtiden eksisterer ikke længere her, og fortiden var en drøm, et tankespring. Hvem er jeg nu? At se uden filtre, at se for første gang. Følelsen af at være født på ny.
Jeg kigger op på væggen og betragter et kunstværk. Værket er oplyst i en lækker frekvens. Det føles godt når jeg ikke projicerer. Lad følelsen forblive original, og oplev magien i det oplyste værk.
Jeg nyder stemningen og har det godt. En unik atmosfære forfører mit sind i en retning af tankespind.
Jeg indser dog, at flugten er en drøm, jeg værdsætter den og betragter magien i det oplyste værk, igen.
Stopper med at analysere, for jeg er fuldført i nuet her.
Jeg oplever ting jeg ikke forstår, men det er her magien opstår.
Lad mig være, bare for en stund, og lad magien i det oplyste værk harmonere mit sind.
En ny tid, et nyt niveau, et fantastisk univers. Af Mathias Flindt
